Lokale sager
En del af afdelingens arbejde består i at påvirke beslutninger i Randers Kommune ved at rejse sager, kommentere og give indlæg i høringer og klage over afgørelser, der efter afdelingens mening er forkerte - altså skader naturen og er i strid med lovgivningen.04-10-2024 Ringe vandkvalitet i Randers Fjord, selvom der ikke er iltsvind
I dag kom endnu en rapport om vandkvaliteten i de indre danske farvande, og der er ikke rar læsning.
Største iltsvind i årtier (au.dk)
De danske fjorde har det ikke godt. Rander Fjord har en stor vandgennemstrømning, så resultaterne her er ikke de værste:
”Der blev ikke registreret iltsvind i Randers Fjord. Iltindholdet var dog relativt lavt og midt i september tæt på grænsen til iltsvind i den ydre del af fjorden.”
Men vi har set, at indholdet af næringsstoffer giver en opvækst af fedtemøg, så selv de udplantede ålegræs forgår. De bundfæstede alger, der er så vigtige for fiskelivet, kan ikke klare sig i fjordens vand.
Denne sommer har Danmarks Naturfredningsforening sammen med en række andre organisationer afholdt en stafet, gennem 30 danske fjorde og med arrangementer i hver fjord sat focus på problemerne – og løsninger som politikerne kan benytte.
www.30fjorde30dage.dk
I Randers fjord bragte roere fra Randers Roklub den 27. august depechen fra Fjordcenteret i Voer til Randers Havn, hvor Christian Engelbrecht Pedersen (S) fra byrådet tog imod den og fortalte om arbejdet med at forbedre vandmiljøet i Gudenåen og Randers Fjord.
DN Randers har fjorden i focus ved årsmødet den 2. november. Årsmødet indledes med at biolog Esben Tarpgaard fremlægger sin vision om at genskabe Randers Fjord, ved at fjerne de diger, der gennem første halvdel af 1900-tallet har ændret fjorden til en kanal. Visionen har fået fornyet aktualitet ved at den kan blive en del af gennemførelsen af den grønne trepart.
På genskabelsen.dk kan du læse mere om visionen.
04-03-2024 Fredning af Lysnet
Danmarks Naturfredningsforening har i flere år arbejdet på fredning af Lysnet. DN rejste fredningssag i 2016. Målet med fredningen var hensyntagning til landskabet, naturen samt bedre adgangsforhold. Nu er der kommet en positiv afgørelse, hvorved et gammelt overdrev reddes fra tilgroning. Det er en markant udvidelse af en fredning fra 1951, der gav offentligheden adgang til det højeste punkt, markeret med stenen vist på billedet.
Målepunkt Lysnet til triangulering af Danmark
Lysnet ligger på grænsen mellem Randers og Favskov og er med 131 meter over havets overflade det højeste punkt i begge kommuner. Der er et markeret udsigtspunkt på toppen, og herfra kan man se et flot plateau-landskab omgivet af dale. Mod syd ligger blandt andet Lilleåen, som er en del af Gudenåsystemet. Lysnet ligger på en bakkekam af plastisk ler (som ved Hinge og ved Ølst), som blev skubbet op af isen under Istiden. Selve bakken er en morænebakke, og der er mulighed for at se mange forskellige lertyper dannet for 45-55 millioner år siden. Tidligere blev der indvundet ler her, og området omkring den nedlagte lergrav ejes af Staten.
På grund af det stive ler har kun en mindre del af bakken været opdyrket, så området har henligget med natur siden oldtiden og rummer derfor store naturværdier. Der har dog i de seneste år etableret skov både ved plantning og ved opvækst, der forhindrer den fantastiske udsigt.
Landskabsmæssigt bliver der nu genetableret udsigt hele vejen rundt. Lidt af skoven bibeholdes, og der stammes op, så man kan se under trækronerne. Herved bliver der fin udsigt mod nordvest.
De vigtige overdrev, som var en af DNs hovedargumenter for fredningen, er nu med i fredningen. De planter og dyr, som kombinerer netop den meget lerede jord og lysåbent landskab har været truet. Det er et landskab, der er sjældent i Danmark.
Nu forestår en opgave med at udarbejde forvaltningsplaner, så der kan iværksættes en plejeindsats.
Alt i alt en stor sejr for naturen og resultatet af mange års indsats fra Danmarks Naturfredningsforening.
18-12-2019 Byggeri af ’Villa Henneberg’ ved Fussing Sø
Randers Kommune gav 4-4-2019 tilladelse til byggeriet af en villa ved den østlige ende af den nordre bred af Fussing Sø. Denne visualisering er fra ansøgningsmaterialet.
Byggeriet en indenfor søbeskyttelseslinjen, der skal beskytte naturen og det landskabelig indtryk af Fussing Sø, området er fredet og er udpeget som Natura 2000 område. Naturfredningsforeningen indgav derfor klage 26. april til både Planklagenævnet for brud på Planloven og til Miljø-og Fødevareklagenævnet for brud på søbeskyttelseslinjen, §3-beskyttelse og Natura 2000 beskyttelse.
Planklagenævnet har 18-12-2019 givet foreningen medhold og har påbudt Randers Kommune at ændre deres tilladelse til et afslag.
16-11-2019 Andefarm ved Hvidsten
Randers kommune gav 29-05-2019 tilladelse til etablering af en andefarm på Asfergvej med en forventet produktion af ca. 100.000 slagteænder pr år. Men ællingerne skal gå i stalde, er planen at de voksne ænder skal gå i to flokke på udendørs foldarealer, og Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen, fordi der ikke er sikring mod nedsivning af nitrat fra foldarealerne. Beregninger viser, at andefarmen kan påvirke arealet med 717 kg N/ha/år, hvor hamonikravet siger, at der højst må påvirkes med 170 kg N/Ha/år.
Selvom harmonikrævet er reguleret gennem husdyrgødningsbekendtgørelsen og ikke gennem kommunens husdyrtilladelser, finder vi ikke at kommunen kan godkende drift, der vil overskride harmonikravet så markant.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav imidlertid ikke foreningen medhold, idet nævnet påpeger, at foldarealerne rent juridisk ikke er en del af husdyrbruget. Nævnet tilføjer, at foldarealet kan blive omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, såfremt kommunens tilsyn konstaterer, at koncentrationen af ænder medfører, at arealerne ikke kan udnytte den tilførte kvælstof.
2-7-2019 Udstykning ved Langå Sø
Randers Kommune gav 3-12-2018 tilladelse til udstykning af grunden til Toftevej 1 i den nordlige ende af Lang Sø, så der blev skabt 3 nye byggegrunde. Med tilladelsen gav Randers Kommune dispensation fra søbeskyttelseslinjen, og Danmarks Naturfredningsforening klagede over denne dispensation, fordi byggeri på de sydlige parceller vil betyde en visuel indskrænkning af de grønne arealer omkring søen. Foreningen anførte under behandlingen, at det ikke var i konflikt med søbeskyttelseslinjens formål, at der bliver bygget på den nordlige del af arealet.
Miljø-og Fødevareklagenævnet gav 2-7-2019 foreningen ret og ændrede udstykningstilladelsen, så der kun kan bygges på den nordligste del af arealet.
14-5-2018 TV udsendelse skaber debat om fortidsmindebeskyttelsen
TV2 Østjylland har sendt et indslag om tilbygningen ved Fårup Plantagevej, som ejeren efter afgørelse i natur- og Miljøklagenævnet har fået påbud om at rive ned, ganske som han også fik det i afgørelse i samme nævn i september 2014.
Udsendelsen er fulgt op med diskussionsside på facebook
https://www.facebook.com/TV2OJ/videos/1885406854836952/
Når man blot ser udesendelsen og TV2's indlæg,forstår jeg godt, at man bliver harm. Det ville jeg nok også selv blive. Meni udsendelsen er vore udgn klippet til eller vinklet, med det formål at skabe debatten, og heri er vigtig information gået tabt.
Der er bygget 140 m2 tilbygning uden at søge byggetilladelse. Man får indtryk at, at det er sket, fordi der i forvejen var byggeri, men det er en sandhed med modifikationer. På en mindre del af arealet stod tidligere et noget lavere kalvehus. Når man bygger uden byggetilladelse, kan man få den på ’efterbevilling’, hvis man ville have fået den fra starten af. Det kaldes lovliggørelse.
I udsendelsen har TV2 fremstår det som om, vi i DN mener at man under ingen omstændigheder skal acceptere byggeri nær gravhøje. Man har klippet det ud, hvor jeg fortæller at dispensationer skal gives, hvis der er er god grund til det. Her skal alle behandles lige, det er grunden til at bygge, der er afgørende, ikke forbindelser til de rette byrødder. Randers Kommune gav ikke nogen god grund til byggeriet, da de gav dispensation.
Som vi skriver i klagen:
Randers Kommune argumenterer sammen med ejeren for tilladelsen med følgende særlige grund: Efter afgørelse i Natur og Miljøklagenævnet giver miljøgodkendelsen af Randers Flyveplads ikke mulighed for at opretholde flyvning med ultralette fly, og denne aktivitet er derfor flyttet til en landingsbane nær ejendommen. For at opretholde flyvning, herunder uddannelse i flyvning, er det nødvendigt med plads til fly på ejendommen. Der er imidlertid ikke argumenteret for, hvorfor den eksisterende bygningsmasse ikke med eller uden ombygning kan rumme ultralette fly. Det fremgår af flyveklubbens hjemmeside, http://ojul.dk/om%20klubben/index.html , at den pågældende landingsbane er beliggende i Skalmstrup nær Mellerup, og der er ikke argumenteret for, at det skulle være et problem at finde plads til fly i eksisterende bygningsmasse tilsvarende nær eller endog nærmere flyvepladsen.
På ejendommen, er der i forvejen 362m2 udhus. Det mangler argumenter for, hvorfor man i denne lovlige bygningsmasse at finde plads til både bil og fly, hvis det skal være på ejendommen.
Når man ikke søger byggetilladelse, løber man en risiko for, at man bagefter må rive ned. Det skulle selvfølgelig ske, så hurtigt som muligt efter at klagenævnets afgørelse, men da kommunen skulle skrive det til Jørgen Solberg, blev jeg ringet op. Man ville meget gerne give Jørgen Solberg et år mere, nu taget er der, for det kunne passe fint med at en anden tog over som instruktør i de lette fly. Det lovede jeg kommunen, at vi ikke ville skride ind overfor.
Jeg forstår udmærket, at Jørgen Solberg ikke prøver at finde andre løsninger for at have sit fly parkeret, men benytter anledningen til at stoppe. Men det er netop en anledning, og ikke en årsag, vi her taler om.
Og lad mig tilføje: Det er alene den ulovlige tilbygning, vi fra DN har været involveret i. I udsendelsen og på TV2 Østjyllands hjemmeside nævnes også læhegn og et par mindre forhold, men behandlingen af dem, har DN ikke været involveret i. Det er håndteret af Mariagerfjord Kommune i samråd med Kulturarvsstyrelsen.
Christian Halgreen
04-03-2024 Fredning af Lysnet
27-11-2017 Tillykke til Torben Hansen
Randers kommende borgmester en en mangeårig ven af Danmarks Naturfredningsforening. Derfor har vi sendt ham denne velkomsthilsen:
Kære Torben Hansen
På vegne af Naturfredningsforeningen i Randers vil jeg gerne ønske både dig og partiet tillykke med det fine valg- og særligt med dit valg til borgmester.
Vi kender dig jo for dit arbejde for naturen og for alles adgang til den, og ikke mindst for dit engagement i Naturfredningsforeningens organisation og arbejde.
Vi ser frem til samarbejdet om de mange udfordringer, Randers møder i de kommende år med sikring af naturen i en af Danmarks mest intensivt dyrkede kommuner, med klimasikring og med planlægning af byudvikling og trafik på en måde, der bevarer den biologiske mangfoldighed.
Helt aktuelt håber vi på, at vi efter dette valg kan skrinlægge planlægningen af højhuse på Bojesvej, som vi noterer os at du stemte imod på Miljø- og Teknikudvalgets møde i starten af november.
17-10-2017 Klagenævnet giver DN Randers medhold
DN Randers klagede 12-5-2016 over en hangar til ultralette fly, som Randers Kommune havde tilladt indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Se klagen i indlægget fra 2016.
Nu har Miljø-og Fødevareklagenævnet givet DN Randers ret i klagen. I afgørelsen skriver nævnet
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer afgørelse fra Randers Kommune af 12. april 2016 om lovliggørende dispensation til en tilbygning på matr. nr. 2c Fårup By, Fårup, beliggende Plantagevej 9, 8990 Fårup, Randers Kommune, til et afslag.
06-11-2017 Højhuse klods op ad Storkeengen
Danmarks Naturfredningsforening i Randers er bekymret ved Randers Kommunes planer om at tillade højhusbyggeri for enden af Bojesvej klods op ad Storkeengen, som det foreslås i dette projekt.
Hvis man bygger højt på dette areal, vil det virke som en barriere mellem det bagvedliggende lave boligbyggeri og naturområdet Storkeengen, der er en del af den centrale grønne kerne, som vi må stå sammen om at bevare.
I projektet er der endnu ikke præsenteret en trafikplan, men det er oplagt, at vejnettet i området ikke kan rumme så stor en merbelastning, som projektet vil give anledning til.
Hvis projektet skal blive til noget, må der først udfærdiges en ny lokalplan, og skulle det ske, vil vi fra DN Randers gennemgå den kritisk. Bliver det nødvendigt, må vi bruge de klagemuligheder, vi har.
15-12-2016 Handleplan for Bjerre og Haslund skove
Bjerre og Haslund skove er tilsammen udpeget som Natura 2000 område, og for disse områder skal kommunerne udarbejde handleplaner, der sikrer at områderne udvikler sig til gavn for den natur, der er baggrund for udpegningen. Bjerre skov ligger for en del i Favrskov kommune
Disse handleplaner revideres med mellemrum, og sammen med DN Favrskov afleverede vi et høringssvar, der peger på mere naturlig hydrologi i skovene og videreførelse af de driftsformer, stævningsskov og græsningsskov, er er grundlaget for udpegning.
01-11-2016 Fredning af Lysnet
Lysnet er med sine 131 meter det højeste punkt i både Randers og Favrskov kommune og tilbyder en formidable udsigt udover Lilleådalen og Gudenådalen. Adgangen til det højeste punkt er fredet, opvoksende træer afskærer udsigten. Men et nyt fredningsforslag, søger Danmarks Naturfredningsforening at sikre udsigten, og samtidig sikre den enestående natur i overdrev på bakken og i skovene ved bakkens fod.
Fredningsforslaget kan du se her.
14-06-2016 Klage over tilladelse til boligbyggeri ved Vinderslevs eksportstalde
DN klager over Randers Kommunes tilladelse til at der bygges endnu flere boliger ved den gård, der af Vindslevs svineeksportvirksomhed anvendes til opstaldning og omladning af svin til eksport. Planloven skal sikre, at industri, bolig og landbrug skilles ad, dog naturligvis med mulighed for at man fortsat kan bo og arbejde på landet. Der er mange muligheder for at dispensere til boligbyggeri på landet, men ingen af disse dækker i dette tilfælde - således som tilladelsen er formuleret. I stedet lægger tilladelsen op til, at der omkring eksportstaldene udvikler sig netop den blanding af forurenende industri og beboelse på landet, som planloven har til formål at forhindre.
12-05-2016 Klage over hangar til ultralette fly ved Fårup
Ved en besigtigelse i forbindelse med en anden sag bemærkede Randers kommune, at der på ejendommen Fårup Plantagevej i 2010 er opført et halvtag til ultralette fly uden tilladelse og indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen for en nærliggende gravhøj. Den blev krævet fjernet, og Natur og Miljøklagenævnet stadfæstede afgørelsen i 2015, men halvtaget står der endnu.
I 2016 valgte Randers Kommune at give tilladelse til at halvtaget gøres lidt smallere og lukkes af med skydeporte. Dette har DN klaget over, idet det stadig strider mod fortidsmindebeskyttelsen og derudover kræver dispensation fra Planloven