Naturen i Randers

Der er masser af dejlig natur i Randers Kommune til glæde for borgerne. Men der er også brug for mere og bedre natur og for mere sammenhængende natur.

 

Naturen i det åbne land har det ikke så godt. Der skal skabes sammenhæng mellem de eksisterende naturområder. Det er også vigtigt at sikre de rekreative oplevelser. Alle mennesker får det bedre af at færdes i naturen. Med den byudvikling, der sker i øjeblikket, og den dermed nye infrastruktur og øgede trafik, er det vigtigt at holde sig for øje, at de grønne områder er kommet under større og større pres.

 

Der er derfor også behov for en stor og fortsat indsats både med hensyn til at pleje og genoprette naturen og give kommunens borgere mulighed for at få store naturoplevelser i fred og ro.

Danmarks Naturfredningsforening udgav i 2004 en bog om fremtidens natur i Danmark. Det helt nye ved bogen er, at den i sit kortmateriale angiver et grønt naturnetværk, som binder naturområderne sammen og gør dem større og dermed mere robuste.

 

Vi ønsker at give vores bud på, hvad der kan gøres lokalt. Hvad vi alle kan gøre for at værne om vores naturværdier og for at forbedre naturtilstanden rundt omkring i kommunen. Her kan du læse rapporten "Fremtidens natur i Randers Kommune"

 

Langå Egeskov (skal revideres)

 

Langå Egeskov - den ulovlige guldalderskov

Medlemmer og danske kommuner fejrede Danmarks Naturfredningsforenings 75-år i 1986 med en jubilæumsgave. Det satte Danmarks Naturfond i stand til at købe en meget fin 2-300 årig græsningsegeskov af Løjstrup Gods - lige ved Gudenåens bred.

 

Her genfindes det helt særlige skovbillede af kroget, kreaturbidt egeskov, som vi genkender fra guldaldermalerne. Fondens opgave bliver her at forynge egeskoven. Forfaldet er tiltagende. Heller ikke gamle ege holder evigt. En rødgranplantage på arealet er allerede på vej til at blive omdannet til egeskov.

 

Kreaturerne kom stadig på græs i skoven, selv om det i 1802 blev forbudt med skovforordningen. I Langå Egeskov blev agern ikke til nye træer, men de eksisterende ege blev ældre og ældre.

Naturfonden har fået dispensation. Så den ”ulovlige” græsning fortsætter. Og Langå-egen har fået sit eget certifikat til brug som landskabseg. Den kriminelle er kommet til ære og værdighed.

 

Stå af toget i Langå. Skoven ligger mellem sporene og Gudenåen. Tag et par timer til skovturen og frokost i det grønne. Der er opstillet bord og bænke, informationstavle og foldere. Vandrestier, men du må gå overalt. Idyllen råder. I Langå Egeskov deles børnehaver og kreaturer om naturen til glæde for ejerne: Danmarks Naturfond og forenings medlemmer.

 

Bjerregrav Mose

Bjerregrav Mose er et 10 km² stort eng- og moseområde 8 km vest for Randers. Området har mange lodsejere og består af både dyrkede arealer, enge, krat og mange vandfyldte mosehuller fra den omfattende tørvegravning under anden verdenskrig. Mosen gennemstrømmes af Skals Å og har forbindelse med Nørreåen i et vandskel ved Fussingø.

 

Mosen er for store dele tilgroet med pilekrat og tagrør, som er et eldorado for nattergale og andre sangfugle. Gæs, ænder, måger og terner forekommer i store flokke.

 

Der er en stor hejrekoloni, og man kan høre rørdrummen pauke. Er man heldig, kan man få fiskeørnen at se, samt isfuglen.

Odderen holder til i den store sø, hvor man kan se den fiske. Der er masser af sommerfugle og nymfer: admiral, engrandøje, blåvinget pragtvandnymfe og stor blåpil.

 

Bus fra Randers:
Rute 62 stå af ved brugsen i Øster Bjerregrav. Gå ad Bredgade og Kirkevej til Mosedraget.
Drej fra kirkevej ind ad Mosedraget og følg vejen igennem to 90 graders sving (rundt om en gård). Ca. 100 meter efter sidste sving kommer der en markvej ned i selve mosen. Er man i bil, kan man parkere her. Gå ad grusvejen mod vest og nyd naturen de næste par km. Retur ad samme vej.

 

Der er et stort jagttryk i sæsonen, så man bør udvise forsigtighed. Der er mange myg om foråret.

 

Læs mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/nyt.php?lokid=130

 

Tekst: Ole Pedersen
Foto: Benny Kristensen

 

Bjerre Skov

 

Bjerre Skov ligger på nordsiden af Lysnet Bakke mellem Vissing og Værum. Den sydlige del ligger i Favrskov kommune. Jordbunden består overvejende af plastisk ler fra Tertiærtiden. Det plastiske ler bevirker, at jordbunden flere steder er meget fugtig. Bjerre Skov er fragmenteret og består for hovedpartens vedkommende af fugtige småskove, domineret af rød-el, på plastisk ler i spredt mosaik med åbne græsgange og dyrkede marker. De flotte og artsrige ellesumpe i Bjerre Skov vidner om længere tids ekstensiv drift. Bjerre Skov er en typisk parcelskov med mange ejere.

Skoven er en såkaldt stævningsskov. Denne skovtype er den tidligste kendte form for skovdrift i Danmark, idet den kan spores tilbage til stenalderen i Danmark og i andre dele af Europa endnu længere tilbage.Stævningsskove er bl. a. kendetegnet ved at være meget artsrige. I gennemsnit findes der i Fyns stævningsskove, der dækker i alt 335 ha (1989), ca. 15 forskellige træarter pr. stævningsskov. Stævningsskove er baseret på løvtræers evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Denne form for drift giver en meget lysåben lavskov med en yderst frodig bundvegetation. For at undgå, at stævningsskoven udvikler sig til højskov med en stor skygning, der ødelægger den frodige bundvegetation, skal stævningsskoven stævnes jævnligt (med ca. 15 - 20 års intervaller). Stævningsskove er derfor normalt flere hundrede år gamle, selvom trævæksten umiddelbart ikke ser ret gammel ud.

 

Stævningsskove opstod, fordi bøndernes havde brug for hegn, brændsel, græsning til husdyrene, stolper, pæle, ris osv. Herremændene havde brugsretten over overskoven, mens bønderne måtte nøjes med hvad de kunne finde i lavskoven. Stævningsskovene var en god løsning for bønderne, da denne skovtype aldrig udviklede egentlig overskov, hvis den blev stævnet regelmæssigt.

 

Fredskovsforordningen, som skulle sikre skovenes fortsatte beståen, kom i 1805. De større skove tilfaldt nu staten og godsejerne, mens bønderne fik de mindre skove, som blev delt op i små parceller, så hver gård i en landsby havde sit stykke skov. Fra midten af 1800-tallet blev brændte sten indført som byggemateriale, og andre teknikker, som f.eks. stendiger og jordvolde, der blev brugt til hegning, begyndte at fortrænge stævningsskovens produkter. Stævningsskovenes betydning forsvandt efterhånden, og de har stort set fået lov til at passe sig selv siden. Mange er derved udviklet til højskov, og den unikke bundvegetation er dermed gået tabt.

 

Der er tilgroning på en stor del af de registrerede lysåbne naturtyper i Bjerre Skov, og det vurderes, at der er behov for pleje af større eller mindre omfang på ¾ af det kortlagte areal. Der er lavet en plejeplan for Bjerre Skov, og på baggrund heraf er der fra 1994 iværksat stævning af bevoksninger med rød-el. Der er endvidere foretaget rydninger og gennemhugninger, ligesom der er opsat hegn og gennemført græsning af i alt ca. 32 ha. Der er aktuelt indgået MVJ-aftaler på 23 ha, der har naturpleje til formål.

 

Bjerre Skov har siden 1986 været fredet og er med i naturplanen Natura2000-plan for området Bjerre Skov og Haslund Skov.

 

Observationer af dyr og planter fra Bjerre Skov kan ses på hjemmesiden Fugle og Natur http://www.fugleognatur.dk/lokalitetintro.aspx?ID=27352 

 

 

 

 

Haslund Skov

Haslund Skov ligger sydvest for Haslund og er en sammenhængende skov. Skoven er en privat skov, så færdsel skal ske på skovvejene. Jordbunden består af plastisk ler fra Tertiærtiden, oftest overlejret af moræneler. Landskabet er udformet af isen og smeltevandets erosion under og efter Istiden, og de øverste jordlag består af fedt og vådt moræneler, som stedvist er meget kalkrigt.

 

I de stejle brinker ved Værum Bæk kan man se plastisk ler og askelag fra Tertiærtiden. De er aflejret i den periode, der hedder Eocæn, dvs. for ca. 50 - 55 mill. år siden, i et ret dybt hav, der dækkede hele Danmark. Askelagene har samme alder som de tilsvarende i molerklinterne langs kysterne af den vestlige Limfjord. Det plastiske ler ses også nogle få kilometer sydøst for Haslund Skov i lergravene ved Ølst og Hinge, hvor man gennem de seneste 50 år har udnyttet leret til fremstilling af ”Leca-nødder” til isolering af huse samt ”Letklinker” til pilotering ved f.eks. vejbyggeri. I lergraven ved Ølst findes tilsvarende askelag i den såkaldte Ølst Formation, og i bakken Lysnet ses det plastiske ler i en tidligere lergrav.

 

Haslund Skovs jordbund og forekomsten af mange arter af buske og træer giver plads til en interessant flora. Langs Værum Bæk udvikler sig en frodig og naturlig askeskov med eg og elm. I skovens højere dele dominerer bøg, mens der i den nordlige del af skoven findes partier med gamle ege. Mod syd er der et sumpområde med rød-el.

 

Skovbundens flora er usædvanlig rig og indeholder en række sjældnere planter. Der kan nævnes fladkravet kodriver, forskelligblomstret viol (rødlistet) samt de fredede orkidéer tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe, glat hullæbe, tætblomstret hullæbe, skov-hullæbe og rederod.

 

Haslund Skov blev på grund af de geologiske og botaniske interesser på initiativ af DN fredet i 1979. Skoven skal bevares som en usædvanligt artsrig løvblandingsskov, og desuden må vandløb og terrænformer ikke ændres. Skoven skal drives ved plukhugst, men genplantning af nåletræ må finde sted i de gamle nåleskovsbevoksninger.

 

I skoven er der desuden mange hulrugende fugle, som lever i de mange gamle løvtræer.

Haslund Skov er med i Natura 2000-planen. Planen kan ses på dette link: Natura2000-plan for området Bjerre Skov og Haslund Skov.

 

På hjemmesiden http://www.fugleognatur.dk/lokalitetintro.aspx?ID=6611 kan observationer af dyr og planter fra Haslund Skov ses.

 

 

Lysnet

Lysnet Bakke ligger i et glacialt landskab fra sidste istid og rejser sig med sine 131 markant fra det tilstødende plateaulandskab, hvis generelle niveau befinder sig i intervallet 50-70 meter over havets overflade. Overgangen fra bakken til det omgivende flade plateau er særlig tydelig i områdets nordvestlige del mellem Lindkær og Bjerre Skov. Her markeres overgangen af en ca. 30-50 meter høj og 3 kilometer lang retlinet skrænt. Skrænten er i dag beplantet med gran. Et udsigtspunkt på bakkens højeste sted er markeret.

 

Den velafgrænsede bakkes indre består af stærkt forstyrret ler, der under ét kan betegnes som "plastisk ler". Centralt i Lysnet Bakken er der en lergrav hvorfra man tidligere har indvundet det plastiske ler. Den efterladte lergrav giver muligheder for at se de mange forskellige lertyper, der kan henføres til det Palæogene tidsafsnit, det vil sige perioden fra ca. 45-55 millioner år siden.

 

I lergraven har man således fundet lag fra Paleocæn og Eocæn. Lagene tilhører Ølst Formationen, Røsnæs Ler Formationen og Lillebælt Ler Formationen. Alle formationernes bjergarter består af fedt til ret fedt ler med vulkanske askelag. Leret er aflejret i perioden for mellem 45-55 millioner år siden i et hav, der dækkede en stor del af det nuværende Nordsøområde, Holland, Belgien, Nordtyskland samt hele Danmark.

 

Syd for Lysnet Bakkens højeste punkt ligger en nedlagt lergrav, hvor der tidligere blev indvundet ler til produktion af letklinker. Selv om graven i dag er meget præget af skred, kan man alligevel få en god fornemmelse af bakkens indre opbygning. Den kalkrige undergrund med skred i det plastiske ler giver muligheder for en rig flora, og de fredede orkidéer kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt vokser der, især den sidstnævnte art.

 

Læsten Bakker (skal revideres)

I 1998 blev der af det daværende Århus Amt og Danmarks Naturfredningsforening rejst fredningssag over området ved Læsten Bakker. Det skyldtes en strid om adgangen til området ved Kragbjerg Høj, der er bakkernes højeste punkt. Den nye ejer havde indhegnet området.

 

 Fredningsnævnet for Århus Amt foreslog i 2005 en fredning af Læsten Bakker. Den 14. december 2006 fastlagde Naturklagenævnet de fremtidige betingelser for drift af det fredede område og den fremtidige adgang til området.

 

Nu er tingene omsider faldet på plads, og Randers Kommune håber nu at kunne færdiggøre tre nye stier, så området bliver fuldt tilgængeligt for offentligheden. De sydlige dele af området er så fugtige, at de ikke uden videre kan afgræsses. En sti, der vil give adgang til Kragbjerg Høj, kræver en niveaufri passage. Fra Kragbjerg Høj vil der være en pragtfuld udsigt over området.

Området omfatter foruden de stejle lyngklædte bakker også enge og fugtige områder, hvor der er spor af krigstidens tørvegravning.

 

Alling Å

Naturprojektet i Alling Ådal

I Alling Ådal er der gennemført et naturprojekt, der skal genskabe de naturlige forhold i ådalen. Projektet omfatter 525 ha i de fire kommuner Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs. Åen er blevet genslynget mellem Årslev og Clausholm, så den igen kommer til at løbe langs grænsen mellem Årslev og Voldum sogne, og ved frivillige aftaler med landmændene i området bliver den nuværende afvanding bragt til ophør. Herved kan udledningen af kvælstof til Randers Fjord nedbringes med ca. 100 tons om året. Alling Å-projektet er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og de fire kommuner. Projektarealet berørte over 100 lodsejere ved projektets start.
Efter genslyngningen af Alling Å fik Naturstyrelsen et stykke jord tilovers, som styrelsen gerne så anvendt til rekreative formål og dermed bidrage til større kendskab til naturen og dens dyre - og planteliv.

Der var stor lokal interesse for Naturstyrelsens tilbud om at få arealet stillet gratis til rådighed, og der blev dannet et lokalt partnerskab af Årslev - og Voldumborgere, Voldum Friskole, Hørning Borgerforening, Naturfredningsforeningen i Favrskov, Randers Lystfiskerforening, Produktionsskolen Mimers Brønd, Dansk Ornitologisk Forening, Naturstyrelsen, Favrskov Kommune og Randers Kommune.

 
Som Årslev Borgergruppe indhentede dette partnerskab tilbud og ansøgte om midler fra LAG-Randers, og suppleret med kommunale kroner og midler fra Naturstyrelsen blev det til i alt godt 235.000 kroner, der nu er omsat til bålhus med indbyggede shelters, en toiletbygning og fire bord- og bænkesæt.

 

Projektet omfattede tillige en sti, der forbinder området med andre stier til og fra Alling Å og en bro, der forbinder Randers og Favrskov kommuner på tværs af åen. Tæt på broen er lavet en ”undersøgelsesbrink”, hvorfra skoleklasser m.fl. kan få vandnaturoplevelser og foretage undersøgelser. Seks info-tavler i shelteret fortæller om områdets geologi, flora og fauna, projektområdet samt et projekt med bekæmpelse af signalkrebs og områdets historie.
Man kan ikke booke bålhus og shelter, så de kan benyttes efter ”først til mølle”- princippet. Der er rigelig plads til en skoleklasse eller en to-tre overnattende familier. Overnattende skal selv medbringe køkkengrej, vand m.v. Der ligger brænde ved bålhytten.

 
Brugergruppen omkring etableringen af det rekreative areal ved Årslev har ydet frivilligt arbejde ved etablering af faciliteterne og bidrager også til drift og tilsyn.

Der er adgang for offentligheden til ådalen efter naturbeskyttelseslovens almindelige regler. Det vil sige til fods og på cykel døgnet rundt på veje og stier, ligesom færdsel på ikke-hegnede, udyrkede arealer er tilladt.

Fra Årslev-siden kan man parkere foran forsamlingshuset, og fra Hvalløs-siden er der lavet parkeringsplads ved Dyrehavevej.

 

 

Worsøes Eng (skal revideres)

 

Sammen med Skov- og Naturstyrelsen lavede DN Randers på Naturens Dag 13. september 2015 arrangementet 'Giv tørveviolen en hånd', hvor der blev lavet høslæt omkring pilekrattet, og desuden blev pilekrattets lavtliggende grene kraftigt beskåret for at give Tørve-Violen bedre vilkår. Plejen vil blive fulgt op næste år.

 

Engen blev tidligere kaldt Frisenvold Eng, og den er enestående ved at have været høeng i århundreder, måske endda helt tilbage til jernalder eller vikingetid. Sidst i 1970’erne blev den dog kreaturgræsset hårdt i en periode og desuden tilført kunstgødning til alvorlig skade for floraen. En fredning i 1980 hjalp ikke, da den fortsat tillod græsning og kunstgødning, men på initiativ af Eiler Worsøe blev engen opkøbt af Danmarks Naturfredningsforening og overdraget til Århus Amt med den betingelse, at den skulle drives med høslæt som før. Efter amternes nedlæggelse har Skov- og Naturstyrelsen overtaget engen og plejeforpligtelsen fra 2007.

 

Engen ligger på et skrånende terræn mellem dyrkede marker og Midtbækdalen, og store dele har meget blød, vældpræget bund, hvor der siver kalkholdigt grundvand frem. Engen har tidligere haft en rig flora med en række engplanter, der i dag er sjældne. Blandt andet var der Tørve-Viol og Tue-Star, to af Danmarks sårbare arter, samt Engblomme, Maj-Gøgeurt og Leverurt.

 

Tilførslen af kunstgødning bevirkede, at flere arter uddøde, og trods genindførelse af høslæt står det ikke godt til med flere af de overlevende. Næringskrævende, konkurrence-stærke arter som Kær-Star, Tagrør, Stor Nælde og Vild Kørvel dominerer engen.

 

Genindførelsen af høslæt har ikke virket tilfredsstillende, og det skyldes nok, at slættene tages så sent på året. Desuden er det i flere år ikke lykkedes at få fjernet høet. Udvaskning af næringsstoffer fra de ovenfor liggende marker, som drives af et stort svinebrug, har sikkert også haft betydning.

Engen blev besigtiget i august 2015, og det kunne konstateres, at det meste af den var groet til med Tagrør, men Tørve-Violen voksede der stadig i skyggen af pilekrattet. Den var dog meget trængt af Tag-Rør og pilekrattets lavtliggende grene, hvoraf flere var døde.