Om DN Randers
Danmarks Naturfredningsforening Randers arbejder for at bevare, beskytte og pleje vores varierede og mangfoldige natur, samt for at fremme et rent og sundt miljø for alle.DN Randers er en af Danmarks Naturfredningsforenings knap 100 afdelinger i Danmark, der koordinerer foreningens lokale arbejde i kommunerne. Arbejdet handler primært om at bevare og pleje den spændende natur, som omgiver os.
DN Randers bestyrelse bruger en del fritid på at varetage naturen og miljøets interesser i vores kommune. Men vi vil også gerne arrangere ture og møder for DN-medlemmer og andre borgere i kommunen.
Det er mange store opgaver, som kun kan løses, hvis frivillige DN-medlemmer hjælper bestyrelsen. Derfor vil vi gerne i kontakt med dig, hvis du har tid og lyst til at hjælpe med at varetage dele af DN-afdelingens opgaver og ansvar.